Regluger­ afreksmannasjˇ­s ═F

┴ Sambands■ingi ═F 2005 var sam■ykkt a­ stjˇrn ═F vŠri heimilt a­ ganga til vi­rŠ­na vi­ ═S═ um styrki til handa f÷tlu­u Ý■rˇttafˇlki ˙r afreksmannasjˇ­i ═S═.

═ ßg˙stmßnu­i 2005 komust framkvŠmdastjˇrn ═S═ og stjˇrn ═F a­ einrˇma samkomulagi var­andi styrkjafyrirkomulag til framtÝ­ar fyrir fatla­a Ý■rˇttamenn.


Frß og me­ 1. jan˙ar 2006 getur ═F sˇtt um afreksstyrki fyrir sitt Ý■rˇttafˇlk ß sama grundvelli og ÷nnur sÚrsamb÷nd ═S═. ═S═ mun krefjast upplřsinga um st÷­u Ý■rˇttamanna ß styrkleikalistum al■jˇ­asambanda og gera kr÷fur um ßrangur, ßstundun og eftirlit.

N┌VERANDI REGLUGERđ FYRIR AFREKSMANNASJËđ
═ŮRËTTASAMBANDS FATLAđRA HLJËđAR SVO


1. grein

Sjˇ­urinn heitir Afreksmannasjˇ­ur ═F og er stofna­ur af stjˇrn ═F 17. febr˙ar 1987 me­ stofnframlagi a­ upphŠ­ kr. 200.000, framkvŠmdastjˇrn ═S═ me­ stofnframlagi a­ upphŠ­ kr. 200.000 og ËlympÝunefnd ═slands me­ stofnframlagi a­ upphŠ­ kr. 200.000.
A­ auki er stjˇrn Afreksmannasjˇ­s ═S═ heimilt a­ veita allt a­ 5% af rß­st÷funarfÚ sÝnu til Afreksmannasjˇ­s ═F samkvŠmt sam■ykkt framkvŠmdastjˇrnar ═S═ ■ann 10. nˇvember 1994. Skal s˙ fjßrveiting fara fram tvisvar ß ßri, Ý jan˙ar og j˙nÝ. S˙ fjßrveiting er Štlu­ til ■ess a­ styrkja afreksfˇlk ˙r r÷­um fatla­ra Ý■rˇttamanna og skal l˙ta s÷mu reglum og kve­i­ er ß um Ý 10. grein Ý regluger­ ■essari.

2. grein

Skilgreining afreksÝ■rˇtta.
Stjˇrn Afreksmannasjˇ­s ═F starfar eftir ■eim meginreglum sem mˇta­ar voru Ý afreksmannastefnu ═S═ og sam■ykkt ß ═■rˇtta■ingi ═S═ 1992. Ůar kemur m.a. fram eftirfarandi meginskilgreining ß afreksÝ■rˇttum.

UM AFREKS═ŮRËTT ER Ů┴ FYRST Ađ RĂđA ŮEGAR EINSTAKLINGUR EđA FLOKKUR SKIPAR S╔R MEđ ┴RANGRI S═NUM, ═ FREMSTU RÍđ ═ HEIMINUM.

A­eins ■Šr Ý■rˇttagreinar sem eru vi­urkenndar keppnisgreinar ß ËlympÝumˇtum, hvort heldur sumar- e­a vetrarmˇtum og veita ■ar stig og ver­laun, falla undir styrkhŠfar Ý■rˇttagreinar hjß Afreksmannasjˇ­i ═F.

3. grein

Tilgangur sjˇ­sins er:

A) A­ styrkja einstaklinga e­a hˇpa er nß­ hafa umtalsver­um ßrangri Ý al■jˇ­legri Ý■rˇttakeppni.

B) A­ styrkja undirb˙ning og ■ßttt÷ku Ý al■jˇ­legum Ý■rˇttamˇtum, ■egar Štla mß a­ ßrangur ver­i ■a­ gˇ­ur a­ til verulegs sˇma ver­i fyrir land og ■jˇ­.

C) A­ styrkja efnilega einstaklinga, sem Štla mß a­ geti nß­ fram˙rskarandi ßrangri stˇrmˇtum, einkum mˇtum sem nefnd eru Ý 10. grein regluger­arinnar.

4. grein

Eing÷ngu a­ilar innan ═F geta sˇtt um styrk ˙r Afreksmannasjˇ­i ═F

5. grein

═ stjˇrn Afreksmannasjˇ­sins skulu vera ■rÝr menn sem stjˇrn ═F skipar Ý byrjun hvers kj÷rtÝmabils til tveggja ßra Ý senn. Ůar af er Šskilegt a­ einn sÚ ˙r stjˇrn ═F.

6. grein

Verkefni sjˇ­sstjˇrnar er a­ afgrei­a umsˇknir um styrkveitingar, sjß um almenna fjßr÷flun, fjßrmßl og kynningarstarfsemi sjˇ­sins.

7. grein

V÷rslu sjˇ­sins og reikningshald annast skrifstofa ═F.

8. grein

Tekjur sjˇ­sins eru:

A) Hluti af ßrlegri fjßrveitingu Al■ingis til ═F eftir nßnari ßkv÷r­un stjˇrnar ═F.

B) ┴rleg, allt a­ 5% fjßrveiting Afreksmannasjˇ­s ═S═ til Afreksmannasjˇ­s ═F.

C) Frjßls framl÷g og s÷fnunarfÚ.

D) Vaxtatekjur.

9. grein

Framl÷g er berast sjˇ­num og ˇska­ er eftir a­ gangi til ßkve­inna Ý■rˇttagreina e­a verkefna, skulu ganga ˇskipt til hluta­eigandi.

10. grein

Um styrkveitingar:
Me­ tilvÝsan til 1. greinar skal skipa afreksÝ■rˇttm÷nnum Ý ■rjß flokka eftir ßrangri og skulu mßna­arlegar grei­slur vera mishßar:

Styrkveitingar til einstaklingsÝ■rˇtta.
10.1 AfreksÝ■rˇttama­ur A, telst sß vera sem vinnur til ver­launa ß Evrˇpu-, Heimsmeistara- e­a ËlympÝumˇtum.
Til grundvallar skulu lag­ar afrekaskrßr e­a uppr÷­unarlistar vi­komandi al■jˇ­asambands. Einnig skal teki­ tillit til afreka vi­komandi einstaklings ß ËlympÝumˇtum og Ý Heimsmeistarakeppnum. ═■rˇttamenn sem uppfylla ■essi skilyr­i skulu hljˇta hŠstu grei­slur sem sjˇ­urinn ßkve­ur hverju sinni.
┴kvar­a skal styrki ■essa til allt a­ 12 mßna­a. Sjˇ­stjˇrn er heimilt a­ skilyr­a styrkveitingu ■vÝ, a­ Ý■rˇttama­urinn geri grein fyrir ßformum sÝnum og leggi fram Šfinga- og keppnisߊtlun ßsamt ■vÝ a­ skila greinarger­ til stjˇrnar Afreksmannasjˇ­s ═F um rß­st÷fun styrksins.

10.2 AfreksÝ■rˇttama­ur B, telst sß vera sem er me­al 10 bestu Ý■rˇttamanna ß Evrˇpu-, Heimsmeistara- og ËlympÝumˇtum samkvŠmt afrekaskrß e­a uppr÷­unarlista vi­komandi al■jˇ­asambands.
SlÝk styrkveiting skal řmist vera eingrei­sla e­a ßfangagrei­slur. Sjˇ­stjˇrn er heimilt a­ ßkvar­a beingrei­slur til styrk■ega e­a hvort vi­komandi a­ildarfÚlagi sÚ falin rß­st÷fun styrks Ý ■ßgu styrk■ega t.d. grei­slu ß kostna­i vi­ keppnisfer­ir og Šfingab˙­ir.
Sjˇ­stjˇrn er og heimilt a­ skilyr­a styrkveitingu ■vÝ a­ Ý■rˇttama­urinn e­a a­ildarfÚlag hans leggi fram Šfinga- og keppnisߊtlun og skili greinarger­ til stjˇrnar Afreksmannasjˇ­s ═F um rß­st÷fun styrksins.

Styrkveitingar til Ý■rˇttaflokka.
10.3 Afbur­aßrangri telst sß Ý■rˇttahˇpur hafa nß­ sem skipar sÚr Ý hˇp 8 bestu Ý■rˇttaflokka Ý heiminum Ý sinni Ý■rˇttagrein. Vi­mi­un er ËlympÝumˇt og Heimsmeistarakeppni. Skilgreining ■essi nŠr a­eins til landsli­a Ý vi­komandi Ý■rˇttagrein, en ekki til unglingalandsli­a e­a fÚlagsli­a. Ůeir Ý■rˇttaflokkar sem hafa nß­ ■essum ßrangri og eru a­ b˙a sig undir ßframhaldandi keppni skulu hljˇta hŠstu styrki sem sjˇ­urinn veitir til flokka. Styrkveitingin er til ßkve­ins fj÷lda einstaklinga Ý vi­komandi flokki og skal sjˇ­sstjˇrn ßkve­a Ý samvinnu vi­ a­ildarfÚlag hva­a einstaklingar fß styrkinn og til hversu langs tÝma.

Styrkveiting til efnilegra Ý■rˇttamanna.
10.4 Stjˇrn Afreksmannasjˇ­s ═F er heimilt a­ veita efnilegum Ý■rˇttamanni e­a a­ildarfÚlagi hans styrk ef Štla mß a­ ver­i a­stŠ­ur skapa­ar eigi ■eir m÷guleika ß a­ nß ■eim ßrangri sem um er fjalla­ Ý grein 10.1 e­a 10.2 hÚr a­ framan. SlÝk styrkveiting skal řmist vera eingrei­sla e­a ßfangagrei­slur. Sjˇ­stjˇrn er heimilt a­ ßkvar­a beingrei­slur til styrk■ega e­a hvort vi­komandi a­ildarfÚlagi sÚ falin rß­st÷fun styrks Ý ■ßgu styrk■ega t.d. grei­slu ß kostna­i vi­ keppnisfer­ir og Šfingab˙­ir.
Sjˇ­stjˇrn er og heimilt a­ skilyr­a styrkveitingu ■vÝ a­ Ý■rˇttama­urinn e­a a­ildarfÚlag hans leggi fram Šfinga- og keppnisߊtlun og skili greinarger­ til stjˇrnar Afreksmannasjˇ­s ═F um rß­st÷fun styrksins.

11. grein

StyrkupphŠ­irnar mi­ast vi­ fjßrhagslega getu sjˇ­sins hverju sinni og tilkostna­ vi­ ■ßttt÷kuna.

12. grein

Styrkir Afreksmannasjˇ­s ═F eru fyrst og fremst til ■ess a­ grei­a kostna­ vi­ Šfingar og undirb˙ning undir keppni, svo og vinnutap. Einungis ■eir Ý■rˇttamenn sem stunda Ý■rˇtt sÝna me­ ßframhaldandi keppni og afrek fyrir augum, geta fengi­ styrk ˙r sjˇ­num. Styrkveitingin er ■vÝ ekki ver­laun fyrir unnin afrek, ■ˇtt ■au sÚu l÷g­ til grundvallar, heldur a­sto­ og hvatning til frekari og ßframhaldandi keppni og afreka.

13. grein

Umsˇknir.
Umsˇknir skulu berast stjˇrn Afreksmannasjˇ­s ═F ß ■ar til ger­um ey­ubl÷­um, sem stjˇrn sjˇ­sins lŠtur Ý tÚ.
A­eins A­ildarfÚl÷g ═F geta veri­ umsˇknara­ilar, hvort heldur um er a­ rŠ­a styrkveitingar til einstaklinga e­a hˇpa.

Sjˇ­sstjˇrn er ■ˇ heimilt a­ hafa frumkvŠ­i a­ einst÷kum styrkveitingum og tilfŠrslu milli flokka afreksÝ■rˇttamanna, sem koma ■ˇ ■vÝ a­eins til framkvŠmda a­ fyrir liggi sam■ykki vi­komandi a­ildarfÚlags ═F.
Umsˇknir, samstarfssamningar og ÷nnur g÷gn skulu geymd Ý skjalasafni Afreksmannasjˇ­s ═F, sem er Ý v÷rslu ═■rˇttasambands Fatla­ra.
Umsˇknir um styrk skulu berast stjˇrn sjˇ­sins fyrir 1. maÝ og 1. nˇvember ßr hvert.

14. grein

Stjˇrn Afreksmannasjˇ­s ═F skal svara skriflega ÷llum umsˇknum sem berast sjˇ­sstjˇrninni.

15. grein

Sjˇ­sstjˇrn ßskilur sÚr rÚtt til ■ess a­ fella tafarlaust ni­ur styrkveitingar til einstaklinga og flokka ef a­stŠ­ur breytast, e­a sjˇ­sstjˇrn hafa veri­ gefnar rangar e­a villandi upplřsingar.

17. grein

═ samrŠmi vi­ gildandi reglur skulu allir Ý■rˇttamenn sem ■iggja styrk ˙r Afreksmannasjˇ­i ═F hlÝta ■eim reglum sem ═■rˇttasamband Fatla­ra setur um lyfjanotkun og lyfjaeftirlit, svo og ■eim almennu si­a- og agareglum sem gilda um framkomu Ý■rˇttamanna innan vallar sem utan. ┴ ■etta jafnt vi­ um ■ß sem stunda einstaklingsÝ■rˇttir sem flokkaÝ■rˇttir

18. grein

Starfsreglur ■essar eru settar me­ tilvÝsan til regluger­ar um Afreksmannasjˇ­ ═■rˇttasambands ═slands frß 23 oktˇber 1983, og sam■ykkta ═■rˇtta■ings ═S═ 1992 um afreksÝ■rˇttastefnu og afreksÝ■rˇttasjˇ­, og ÷­last gildi a­ fenginni sta­festingu stjˇrnar ═■rˇttasambands Fatla­ra, sbr. 19. grein.

19. grein

Regluger­ ■essi er sett af stjˇrn ═F _____________________ 2001 og tekur ■egar gildi.